Udvikling af den leder, du er
Lederskab er afgørende i organisationer. Jeg bidrager med sparring og kurser, der udvikler den leder, du er. Jeg laver også forløb for ledergrupper og teams, hvor I udforsker mulighederne sammen. Når I er rigtig gode, er I bedst. Perfekt er ikke målet!
Man skal lære af sine fejl – men så sandelig også sine succeser. Den individuelle ledersparring tager afsæt i lederrollen, hvor du har både styrker og udviklingsområder. Du vil øge din selvindsigt og bevidsthed om greb og metoder, der skaber værdi for alle omkring dig.
Z-modellen: Et konkret værktøj der bruger persontyper
Jeg bruger både til lederudvikling og teamudvikling forskellige persontypetests. En af dem er JTI, der trækker på Jungs persontyper. Den er enkel og etablerer hurtigt et fælles sprog, hvor der er fire dimensioner, man kan tale om. I videoen kan du se det konkret værktøj Z-modellen, der hjælper til solide beslutninger og kommunikation til alle typer.
For mig giver Rasmus Visbys sparring og gode råd mig tryghed og ro til at lede den udvikling, som i sidste ende skal sikre vores firmas fortsatte vækst.
Allan Kastup
God ledelse smitter af på alle – og alle bedriver i princippet ledelse. Som formel leder skal man være modtagelig for ledelse nedefra – man skal gøre sig spilbar! Medarbejdere vil gerne have indflydelse og påvirke med deres faglighed. Som leder er man ikke bare et beslutningsdyr – man skal skabe de konstruktive rum og sikre frugtbar kommunikation.
Ledergrupper og teams har brug for læringsrum, hvor I udvikler jer professionelt og både ser hinanden i de professionelle roller og som mennesker. Jeg skaber refleksion og vi drøfter værktøjer, der øger jeres navigation i en kompleks virkelighed.
Ved behov kan sparringsforløb kombineres med et ekstra spadestik på mere teoretisk faglighed, hvor relevante artikler/boguddrag indgår.
Lederkurser med ests-point for større ledergrupper kan designes i samarbejde med bl.a. Kursuscenter KHS. I får et forløb, der er unikt for jer, der samtidig lever op til de krav der er til diplom- eller akademiuddannelsen.
Jeg trækker på mange år som leder og utallige samtaler og udviklingsforløb med ledere på alle niveauer i organisationer.
Sparring kan kombineres med fx vandring, kajak, fiskeri eller uv-jagt.